Gratis terapeutiske samtaler til forældre og deres pårørende

Til dig som har mistet, eller ved at du snart skal miste, et barn under graviditeten eller et barn op til 21 år - for ingen må stå alene i sorgen.

Vores telefontid er hverdage fra kl. 9 til 11 på nær tirsdage, hvor vi besvarer telefonen fra kl. 13 til 15.
Hvis du er forælder, og ønsker at blive kontaktet af en psykoterapeut, eller hvis du er fagperson og ønsker at henvise forældre til os, så kan du også udfylde vores kontaktformular.

 

Har du lige mistet?

Når du lige har mistet dit barn, eller ved, at du skal miste ham/hende, så er der ofte mange spørgsmål, der melder sig midt i sorgen og mange valg, som du skal træffe.
Vi kan hjælpe dig med rådgivning og praktisk information, og du kan få gratis terapeutiske samtaler med uddannede psykoterapeuter, der har særlig viden om sorgen over at miste et barn.

Mere end 850 børn og unge mister hvert år livet

Hvert år dør mere end 850 børn og unge op til 21 år, og tilbage står mere end 4000 forældre, søskende, bedsteforældre og nære venner i den dybeste sorg.

I Forældre & Sorg tilbyder vi gratis, specialiseret støtte, og vi arbejder politisk for at skabe nationale retningslinjer, der sikrer hjælp til alle - for ingen må stå alene i sorgen.

Næste arrangement:

VENOtour - 26.-28. maj 2023

I pinsen cykler ryttere for 8. år i træk turen fra Blåvandshuk til Skagen for at skabe opmærksomhed omkring sorgen over at miste et barn og for at samle penge ind til Forældre & Sorg.

Du kan læse mere om VENOtour og hvordan du støtter her.
 

Artikler og podcasts

Vores artikler har fokus på relevante emner for og om forældre i sorg, og du finder alle indlæggene her.
Du kan også gå direkte til vores podcastserie 'Forældre & Sorg - Om at miste sit barn'.

 
Seneste artikler

Seneste podcasts

2. oktober 2022

Om at miste tidligt i graviditeten. En samtale med Le Gammeltoft

Hver gang jeg talte om at have mistet, så var der nogen, der mødte mig i det og sagde, at det havde de også prøvet. Og der følte jeg […]
23. februar 2022

Netværkets store betydning. En samtale med direktør Birgitte Sofia Horsten

Når vi står overfor et menneske, som lige har mistet et barn, så bliver vi jo alle ramt af magtesløsheden. I denne episode kan du høre direktør i Forældre […]

Bliv medlem af Forældre & Sorg

Som medlem af Forældre & Sorg får du forskellige fordele og adgang til vores terapeutiske tilbud bl.a. muligheden for at deltage i vores sorgseminar, en sorggruppe og et forældre-til-forældre kontaktkorløb. Du kan også deltage i vores årsmøde og generalforsamling.

Gennem dit medlemskab er du samtidig med til at hjælpe forældre, der har mistet et barn - For dit medlemskab er bl.a. med til at sikre, at alle forældre i sorg kan få støtte gennem gratis terapeutiske samtaler i den svære tid.

Vi tilbyder to typer medlemskab, der giver dig forskellige fordele. Du kan også støtte os via donation.

 

I filmen møder du to forældre, som har benyttet sig af de gratis terapeutiske samtaler, og de fortæller hver især om, hvorfor og hvordan samtalerne har gjort en forskel for dem midt i sorgen. Filmen varer 3 minutter.
 

Tilbud til forældre

At miste et barn er en enorm sorg, og i de terapeutiske samtaler får du støtte til det, som er svært, når du har mistet dit barn, eller ved at du skal miste ham/hende.

I en samtale med en af vores psykoterapeuter finder I sammen det eller de tilbud, der er bedst for dig. Du bliver kontaktet af en psykoterapeut ved at udfylde kontaktformularen her.

I bogen ”Når du har mistet dit barn” kan du læse mere om det, som du kan have brug for at vide, når du mister dit barn både her-og-nu og i tiden efter.

Hold dig opdateret

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, så bliver du automatisk opdateret på relevante nyheder, de nyeste artikler og spændende podcasts, vores arrangementer og vores arbejde for forældre i sorg. Vi sender nyhedsbreve ud ca. 2 gange om måneden, og du kan når som helst afmelde det.

 

At være tæt på mennesker i sorg

Hvis du er pårørende til en forælder i sorg, så har du måske svært ved at vide, hvad du kan sige og gøre for at vise din støtte. Men der findes ingen rigtig måde at være en støtte på. Det vigtigste, som du kan gøre, er at vise din omsorg og spørge ind til, hvad forælderen har brug for. Det kan derudover være en hjælp for dig at få konkret viden om, hvad sorg er og hvordan den påvirker mennesker. Vi tilbyder også gratis terapeutiske samtaler til dig som pårørende .