Det kan være svært at vide, hvor meget du skal tale med dine børn om den lillesøster, der ikke fik lov at blive. Eller den storebror, de aldrig har mødt. Mange forældre vælger på en eller anden måde, at inddrage deres andre børn i tabet af det døde barn. Blandt andet ved at skabe faste mærkedage eller traditioner. Men hvor meget forstår børnene egentlig om døden, og hvordan fylder sorgen for dem? Det giver direktør Birgitte Horsten nogle svar på i interviewet her.
Hvad betyder det for børn, når familien rammes af sorg?
Når verdens rystes, for eksempel af dødsfald, har børn brug for ekstra tryghed fra forældrene. Det, børnene oftest reagerer på, er forandringen i familien. De mindre børn forstår ikke helt, hvad død er, det er for abstrakt et begreb, og samtidig har de ofte ikke en decideret sorg over det døde barn. De kan mærke, at noget er anderledes, mor og far er ikke som de plejer, og de mindre børn kan for eksempel reagere ved uro eller angst for, at mor og far også forsvinder. Tryghed er det allervigtigste, vi kan give vores børn, når familien rammes af sorg og det hele er forandret og anderledes. Her har børn brug for, at forældrene udgør et endnu mere trygt holdepunkt for børnene, og sætter hverdagen i lavest mulige gear.
Hvordan reagerer børn på forældres sorg?
Mange forældre, vi taler med i rådgivningen, har tanker om, hvordan de levende børn mon reagerer på at se dem græde, om det for eksempel kan være skadeligt. Det er vigtigt at huske, at følelser ikke er farlige. Det er for eksempel ikke farligt for børn at se mor og far er kede at det og græder. Gråd er en naturlig måde at vise sine følelser, når vi mister en elsket. Det, der kan være ”farligt” i børnenes perspektiv, er hvis de bliver usikre på, om forældrene kan passe på sig selv, eller familien ikke taler om de følelser, der er. Så bliver børnene utrygge. Den allerbedste hjælp, forældre kan give deres børn, er at tage vare på sig selv ved for eksempel at tale med venner eller fagpersoner om reaktioner og følelser. Børn bliver ofte trygge af at blive inddraget, af at få at vide, hvad der er sket, hvad der skal ske, og hvorfor vi som voksne reagerer, som vi gør.
Hvordan inddrager vi søskende, der kommer efter det døde barn?
Mindre søskende, der kommer efter den døde, har oftest ikke en sorg i den forstand, at de ikke har mistet noget. Det er forældrenes sorg, og det var dem, der mistede. Men familiens fortælling er en vigtig del af børnenes historie, og den døde søskende spiller ofte en rolle i de efterkommende børns liv. Derfor kan det være en god ide at overveje, hvordan I fortæller om den døde søskende i familien, og hvordan I markerer eventuelle mærkedage. For nogle familier kan fortællingen for eksempel blive til et ægte eventyr om de lykkelige forældre, der skal i gennem så meget trist, og så ender det lykkeligt til sidst: ”Søster døde, men så kom vi, og så blev I glade”.
Hvad kan vi tænke over, før vi tager børn med til fx Allehelgens Gudstjenesten?
Allehelgens Gudstjenesten er en familiegudstjeneste og en både smuk og stemningsfuld stund, men også en bevægende gudstjeneste, hvor mange græder, er stille eller på anden måde viser sorg over at have mistet. Derfor kan det være en god ide, inden I kommer hen i kirken at have talt om, hvad det er for en begivenhed, I skal hen til og, hvad der kommer til at ske. Ved Allehelgens Gudstjenesten kan der være flere måder at inddrage børnene. Det kan være, at det er dem, der tænder lyset, at de er med til at stave til søsters eller brors navn på de sedler, der læses op. Det kan også være, at det i dagene inden har været dem, der for eksempel fortalte mormor, hvor I skal hen, og hvorfor I skal det.
Hvordan reagerer børnene på gudstjenesten?
Ofte ser vi under Allehelgens Gudstjenesterne, at børnene stille leger rundt. De tegner og hygger, mens de voksne følger gudstjenesten. Jeg ser det altid som et udtryk for, at børnene er trygge trods gudstjenestens alvor og de tårer, der er i rummet. De har forældre, der i rolige og trygge omgivelser har fortalt dem om døden eller givet dem en varm og kærlig historie om den større søskende, selvom det også er en sørgelig historie. Jeg tror, at mange af os ville ønske, at vi kunne skærme vores børn mod død og tab. Men når det nu er sket – hvor meningsløs døden end kan være – så er vores måde at tackle sorgen på i familien måske med til at ruste vores børn til at møde livets vilkår med lidt mindre uro.
Fakta om børns alder og sorg
Børns forståelse af og reaktioner på sorg afhænger af deres alder og kan overordnet deles i tre kategorier, det lille barn fra 2-5 år, det mellemstore barn fra 6-10 år og det store barn fra 10 år og opefter.
Det lille barn, 2-5 år
Små børns hjerner er endnu ikke i stand til at forstå et så abstrakt begreb som døden. Derfor reagerer de oftest ikke på selve budskabet, men på de konsekvenser, som dødsfaldet har på deres dagligdag.
Samtidig kan børn i den alder have en opfattelse af sig selv om værende “verdens centrum”, og de kan tro, at alle reaktioner er relateret til dem. Hvis mor og far er kede af det, kan de fejlagtigt tro, at det er deres skyld. Det kan derfor være en god ide at vise børnene, hvad mor og far er kede af – helt konkret, som f.eks. at tage dem med på kirkegården – eller at sige “det er fordi, lillesøster er død”, hvis man græder. Det vigtigste er, at børnene forstår, at det er en ting udenfor dem, der gør mor og far kede af det.
Små børn vil også ofte reagere med separationsangst og de har brug for nærhed, indtil de igen får tillid til verden. De kan i en periode f.eks. have svært ved at sove alene, og det vigtigste her er at skabe tryghed, mens sorgen bruser i familien.
Det mellemstore barn, 6-10 år
De lidt større børn forstår gradvist mere og mere om, hvad død er; de forstår, at døden er uundgåelig, og de kan få mange dybe tanker om deres egen død, som kan virke skræmmende på dem.
Det vigtigste her er ikke at negligere børnenes tanker, men at give dem plads til at fortælle om dem, og skabe et rum, hvor de må dele dét der fylder. Børnene i denne aldersgruppe er ofte optaget af hvad der sker, når man dør, og det kan være en god idé som voksen selv at have taget stilling til de mere spirituelle og eksistentielle spørgsmål. ”Hvad sker der når man dør?”, ”Skal du også dø?”, ”Hvem passer på mig, hvis I dør?”, er spørgsmål, som børnene ofte stiller forældrene.
Samtidig kan de også stadig blive ramt af den skyld, som de mindre børn har. Tal konkret med dem, lyt til deres tanker, og fortæl hvad der er sket, så I støtter barnet i at fjerne denne ”magiske tænkning”, hvor de tror, at de kan forårsage død med tankerne.
Det store barn over 10 år
Først når børn er i 10 årsalderen kan de helt forstå, hvad død er; de kan reflektere over, hvad der sker efter døden, og de kan mere reelt forstå det tab, som døden er for familien.
Børn i denne aldersgruppe vil have mange af de tanker, som også de mellemstore børn har, men med mere abstrakte, og måske eksistentielt dybere overvejelser. Jo ældre børnene bliver, jo mere bliver deres sorg sammenlignelig med de voksnes.
Hvad kan du gøre, hvis du er bekymret over dit barns reaktioner?
Det er vigtigt at inddrage andre voksne i barnets netværk, når der er sket noget voldsomt, dvs. både familie, venner og fagpersoner, der til dagligt er sammen med barnet i daginstitutioner eller i skolen. Fortæl dem, hvad der er sket, del jeres tanker, og spar med dem.