Alle skal og kan gribes, når et barn dør 

I Danmark er der ingen officielle retningslinjer, der sikrer, at forældre får specialiseret hjælp, når et barn dør. Derfor arbejder Forældre & Sorg for, at der implementeres konkrete nationale retningslinjer, så de efterladte bliver grebet, når sorgen rammer.

”Når et menneske dør, så er det altid på, ellers kommer det altid til, et hospital”, udtaler Birgitte Sofia Horsten, direktør i Forældre & Sorg. ”Derfor arbejder vi helt konkret for, at der etableres et ensartet system, så vi altid griber de efterladte.”

I de seneste dage har der været flere nyheder i medierne, der har tydeliggjort, hvor mangelfuldt systemet er i dag. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt får sikret hjælpen.

Hospitalet skal sikre henvisning til specialiseret støtte

Det er sjældent, at der er brug for akut krisehjælp, når et barn dør. Forældrene har istedet brug for støtte og nærvær, og dernæst er det vigtigt at sikre, at familierne allerede efter få hverdage kontaktes af en psykoterapeut (Fx fra Forældre & Sorg) eller en psykolog med specialiseret viden om sorg.

Konkret anbefaler Forældre & Sorg, at:

1. den afdeling, hvor den døde er på, eller kommer ind på, skal sikre, at der tilkaldes akut krisehjælp, hvis det vurderes, at der er brug for det. (Det vil typisk være hospitalets psykolog, der kan komme og tale med de efterladte og lave en faglig vurdering af de efterladtes behov).
2. den afdeling, hvor den døde er på, eller kommer ind på, skal sikre, at familien henvises til relevant specialiseret støtte. (Hvis det er et barn, der dør, kan det være Forældre & Sorg, der har specialiserede psykoterapeuter ansat, og hvor forældrene inden for ganske få hverdage kan få en tid, eller det kan være en psykolog, et af Kræftens Bekæmpelses specialiserede tilbud eller lign.)
3. den afdeling, hvor den døde er på, eller kommer ind på, skal sikre, at andre aktører orienteres. (Er det f.eks. et barn, der dør, kan det være skole, daginstitution, sundhedsplejerske el.lign., som skal orienteres). Det skal også sikres, at de nærmeste pårørende får information om, hvordan de bedst støtter de efterladte.
4. den afdeling, hvor den døde er på, eller kommer ind på, skal sikre, at familiemedlemmernes privatpraktiserende læge orienteres, så lægen kan kontakte familien efter otte uger for at sikre, at familien har fået den rette hjælp. Har de/den pårørende ikke allerede fået støtte og vejledning fra specialiserede aktører, så kan lægen sikre henvisning, hvis det vurderes relevant. .

I Forældre & Sorg mener vi ikke, at det vil bidrage positivt at inddrage forskellige kommunale indsatser, som andre aktører på området foreslår, da yderligere led blot vil sinke processen. Det er vigtigt at holde fokus på de efterladte og at sikre, at de bliver hjulpet frem til de specialiserede terapeutiske tiltag, som eksisterer.

Først og fremmest skal vi styrke samarbejdet mellem hospitaler, den specialiserede terapeutiske indsats og de privatpraktiserende læger. For på den måde griber vi mennesker i sorg og sikrer, at de får hurtig, god og korrekt hjælp – for ingen må stå alene i sorgen.