At give noget igen og være en del af noget vigtigt

Om at være frivillig, gøre en forskel og have sin søn med som motivator

Som frivillig medarbejder er Tobias Reeves Larsen en del af et specialiseret frivilligt team, der året rundt er med til at gøre en forskel for forældre, der lige har mistet et barn. De frivillige medarbejdere løfter en vigtig opgave og er med til at gøre Landsforeningen Spædbarnsdød helt unik.

Sorggruppen var det første tilbud til mig som far

”Min primære motivation, da jeg valgte at blive frivillig medarbejder i Landsforeningen Spædbarnsdød, var – og er – at skabe mening og gøre en forskel for forældre, der lige har mistet et barn. Jeg har selv oplevet, hvor vigtigt og meningsfuldt det var, da min hustru og jeg stod i vores livs sorg og havde brug for støtte”, fortæller Tobias. Han og hans hustru mistede i sommeren 2016 deres søn Theodor.

”Efter vi mistede vores søn, var der en masse gode tilbud til min hustru. Men der var ingen steder, hvor jeg som far blev tænkt med. Ikke før vi blev tilbudt at deltage i en sorggruppe via Landsforeningen Spædbarnsdød. Sorggruppen blev det første sted, hvor jeg som far fik et reelt tilbud om være med, og hvor jeg oplevede, at min sorg talte på lige fod med min hustrus.”

”For mig var det så sindssygt dyb en krise, da vi mistede Theodor, og det var svært for vores omverden at vide, hvordan de skulle navigere. De prøvede virkelig, men de forstod jo (heldigvis) ikke helt vores sorg.  Det er utaknemmeligt at være pårørende, for bedst som man mærker, at de gerne vil forstå, så forstår de intet, og vi blev frustrerede over dem og følte os alene i sorgen. Sorggruppen var det første netværk vi fik, hvor vi endelig bare kunne være os.”

Værdien i at spejle og blive set

Sorggruppen blev et vendepunkt for Tobias: ”Det var fedt at møde og blive spejlet i de andre fædre. Teoretisk vidste jeg jo godt, at det var givtigt at have nogle at spejle sig i og blive set, men det var stærkt at mærke på min egen krop, hvor meget sorggruppen rent faktisk hjalp. Det gav utroligt meget fx bare at høre de andre fædre fortælle om de samme frustrationer, som jeg havde oplevet blandt andet på hospitalet, i vores parforholdet og omkring det at vende tilbage på arbejde.
Det gav rigtig meget at opleve de tre andre pars dynamik og se, at andre også kæmpede hårdt. Jeg oplevede at genkende mig selv, når de andre satte ord på noget, der med det samme gav mening, og hvor jeg tænkte: ”Sådan har jeg det også”, men jeg havde bare ikke kunne sætte ord på det endnu.”

Vigtigt arbejde og høj faglighed

I månederne efter de havde mistet deres søn og deltaget i sorggruppe, sorgseminar og fået individuel terapeutisk rådgivning i Landsforeningen Spædbarnsdød, mærkede Tobias lysten til at arbejde som frivillig medarbejder.

”Ret tidligt blev jeg afklaret om, at jeg gerne ville være frivillig. Jeg havde jo selv oplevet betydningen og vigtigheden af arbejdet som gruppestarter i vores egen sorggruppe. Det gav mig en følelse af formål. Landsforeningen Spædbarnsdød og dens frivillige havde givet min hustru og mig en masse, og jeg ville gerne give noget igen og være en del af det.

Ved årsmødet i marts 2017 talte jeg med en af de frivillige medarbejdere om hendes arbejde, og hun fortalte, at der manglede frivillige mænd. Det blev startskuddet. Jeg tænkte klart, at det ikke skulle være en bremse for tilbuddet, at der manglede frivillige mænd, det ville jeg gerne afhjælpe. Det motiverede mig til at starte.

For mig personligt har det givet mig så meget at have Landsforeningen Spædbarnsdød. Jeg oplevede fra start af en høj faglighed, når jeg talte med de terapeutiske rådgivere. De vidste, hvad vores sorg handlede om. Rådgivningen, samtalerne, sorgseminaret, årsmødet mm. betød meget for mig.

Når jeg står her som frivillig i dag, så er det ikke, fordi jeg føler, at jeg skylder noget, men fordi det giver mening! Det var så meningsløst at miste, men det er samtidig så meningsfuldt at være frivillig. At være med til at give noget igen – og videre – til andre mennesker i sorg.”

Hvilken betydning har det, at alle frivillige selv har mistet et barn?

”Der er en meget høj grad af troværdighed i, at vi som frivillige også har mistet, og at vi selv har været der. På den måde er frivillige medarbejdere med til at give et håb om, at man kan komme igennem den sværeste sorg. Jeg oplever jo også i sorggrupperen, at forældrene spørger os gruppestartere, om man kommer igennem, hvornår det bliver bedre mm. Selvom der selvfølgelig ikke findes konkrete svar på de spørgsmål, så er jeg jo et bevis på, at man kan komme igennem det og få et godt liv igen.

Jeg ved jo selv, at sorggrupperne er afhængige af at have ledere, der selv har prøvet at miste. Det er ikke nok med empati, for det er ikke det, man har brug for i sorgen. Man har brug for noget mere reelt; noget håb, noget troværdighed i, at der er nogle, der kan sige ”jeg har været der”. Det gav mig ro og håb. Sorggrupperne er ikke det samme uden os, der har prøvet det. Ellers KAN man ikke tilbyde den her spejling, anerkendelse og håb.”

Faglig platform

Som frivillig medarbejder er det vigtigt at have en god faglig platform at arbejde fra og også et sted, man hele tiden kan sparre med. ”Det har været trygt at blive frivillig. Forud for mit valg havde jeg gode snakke med de terapeutiske rådgivere i foreningen, så jeg følte mig afklaret både fagligt og personligt. Det var en god måde at starte op på, og jeg var ikke i tvivl om, at der hele tiden var et fagligt team bag mig, som jeg og de andre frivillige medarbejdere kunne læne os op ad.

Selve Grunduddannelse foregik over en weekend. Det var et godt og velstruktureret program. I praksis har det givet en stor frihed, når vi er ude i sorggrupperne. Vi er altid to gruppestartere ude, og vi har samme metode og faglighed med os, så vi er på den måde også trygge ved hinanden og kan fokusere på forældrene i gruppen.”

Som frivillig medarbejder i Landsforeningen Spædbarnsdød skal man mindst hvert andet år deltage i foreningens opkvalificerende og videreudviklende faglige kurser. Dette er for at sikre, at de frivillige medarbejdere altid er godt klædt på med ny og opdateret viden, så de kan gøre det bedste for forældrene.

”De årlige opkvalificerende kurser, synes jeg, er virkelig gode. I år underviste Rikke Høgsted (Rikke Høgsted er psykolog, specialiseret indenfor krise-traume arbejdet og aktuel med bogen ”Grundbog i belastningspsykologi – forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde”.) Hun underviste os i, hvordan man konkret kan passe på sig selv, når man arbejder med mennesker i krise. Herunder fx at balancere sig selv sundt, så man hverken over- eller underinvolverer sig. Den viden har givet en ro i arbejdet. Og de præcise metoder og emnet er jo et vigtigt fokusområde, for det her vil altid være tæt på mit hjerte, så det er vigtigt, at jeg kan passe på mig selv, så jeg kan være der for de andre.”

Det giver også værdi og mening personligt

”Som frivillig er der også en personlig ”løn”, for det giver mig også perspektiv privat. Min hustru kan mærke, at jeg har fået et andet sprog til at tale om sorgen. På den måde har det givet os noget i hverdagen, at jeg kan inddrage min viden i vores egen dialog, fx viden om, hvordan man som sørgende pendulerer ind og ud af sorgen, og hvilken funktion det har. Det er noget vi som par aktivt kan bruge til at forstå hinanden og give hinanden plads. Det har været personligt givtigt og det giver meget mening for mig som person.”

Min søn er min motivation og min styrke

”Samtidig har jeg som sorggruppeleder et sted, hvor jeg føler, jeg kan være sammen med vores søn. Det lyder måske mærkeligt, for han er her jo ikke mere. Det er heller ikke fordi, jeg bruger rollen som leder i sorggrupperne til at fortælle om mig selv og min sorg, for det er de andre forældre i gruppen, det handler om. Men Theodor er min motivation til at give noget videre og hjælpe andre – han er med mig hele tiden. Det her kunne jeg jo ikke have gjort, hvis ikke det var for ham, og fordi vi mistede ham. Kærligheden til ham giver mig styrken.”