”Der er meget fællesskab i døden og sorgen” – En samtale med Esben Kjær om ritualers betydning i sorgen

Esben Kjær

Journalist og forfatter Esben Kjær fremhæver, at Allehelgensgudstjenesten giver ham en mulighed for at udtrykke sin sorg, sin længsel og at have et samvær med sin søn sammen med andre, der er i samme magtesløse sorg. For vi skal huske at skabe fællesskaber i sorgen, og at sorgen er et fælles anliggende.

 

Hvert år, den 1. søndag i november, afholder Forældre & Sorg Allehelgensgudstjenester i samarbejde med kirker landet over. Og selvom de har været en fast tradition i Forældre & Sorg siden 1994, så var årets arrangementer noget særligt. I år – 2021 – var det nemlig første gang, der blev afholdt gudstjenester til minde om alle de børn, som ikke er her længere.

Blandt deltagerne ved Allehelgensgudstjenesten i Vor Frue Kirke i København var P1-radiovært Esben Kjær, som mistede sin søn, Sebastian, til kræft i 2012. For Esben Kjær er Allehelgensgudstjenesterne en vigtig markering af de døde, og i år var første gang han deltog i et arrangement kun rettet mod forældre, som har mistet et barn, og deres pårørende.

”Jeg blev glædeligt overrasket over at konstatere, at gudstjenesten var rettet mod folk, der har mistet børn. Helt grundlæggende er det enormt vigtigt for efterladte at fortsætte samværet med de døde.”

”Vi skal tale om de døde og fortælle historier om dem”

Med udgangspunkt i egne erfaringer har Esben Kjær skrevet bøgerne ”Min usynlige søn” og ”Døden – en overlevelsesguide”, og han er særligt optaget af, hvordan efterladte har et forhold til de døde. Forhold, der i høj grad udfolder sig i de historier, som de efterladte fortæller om deres kære, og i de ritualer, som de udfører. Men det kan være svært for de efterladte, for hvor der i de fleste samfund verden over eksisterer en kultur, ritualer og et sprog for døden, som er dybt forankret i historien, så oplever Esben Kjær, at vi har fjernet den del fra nutidens Danmark.

”Jeg forstår her ritualer i ordets bredeste forstand. 95% af ritualer er personlige og private af natur. F.eks. er det et ritual at gå på kirkegården, men det kan også være alt muligt andet, som at ”invitere” de døde til middag, eller at se en bestemt sommerfugl, der sætter sig hos en, som en hilsen fra den døde. Det, de har tilfælles, er, at ritualer er meningsfulde for dem, som udøver dem. Hvis man er følelsesmæssigt investeret i dem, så virker de.”

For Esben Kjær er ritualer en måde at have de døde med i livet, fordi de giver os et sprog for det, vi ellers ikke kan udtrykke, og en mulighed for at handle midt i afmagten. Og selvom langt de fleste ritualer er personlige, så har vi ifølge Esben Kjær både som privatpersoner og som samfund brug for mere kulturelt forankrede, fælles ritualer – f.eks. i kirken.

”Ritualer fungerer bedst, når de er kollektive. Der er de stærkest. Når de er rodfæstet i vores kultur. Dem har vi en mangel på, for i Danmark er der nærmest kun begravelsen. Det er relativt nyt, at Allehelgen er blevet interessant for folkekirken. Og det skal vi glæde os over, at den er blevet, for Allehelgensgudstjenesterne er også et ritual.”

”Allehelgensgudstjenester er den eneste prædiken, hvor der er plads til de døde”

Selvom Allehelgen går tilbage til middelalderen, så har den ikke altid haft samme plads i den protestantiske kirke, som den har i dag, og selvom det er godt, at Allehelgen i dag bliver markeret, så er det langt fra nok, mener Esben Kjær.

”Jeg har brug for at være sammen med mine døde, og Allehelgensgudstjenesterne er et godt ritual. Men det er selvfølgelig slet ikke nok, for det er kun én gang om året. Jeg kan ikke forstå, hvorfor de døde ikke fylder hver gang, der er gudstjeneste. Hvis jeg var nyslået sørgende og sorgen fyldte alt, så ville jeg opleve, at døden ikke fik plads i de almindelige gudstjenester. De døde er slet ikke inviteret med. Jeg føler ikke, at mine døde får nogen plads.”

Esben Kjær bruger selv kirken jævnligt, og han kommer altid til Allehelgensgudstjenesterne, fordi kirken her lader de døde fylde i kirkerummet.

”Det er vigtigt, fordi det giver os et sprog, og det giver mig en mulighed for at udtrykke min sorg og min længsel og at have et samvær med min søn. Allehelgengudstjenesten giver mig mulighed for at gøre noget for min søn, og her kan jeg få lov til at udtrykke min kærlighed til ham, selvom jeg i praksis er berøvet den mulighed.”

Magten over livet

Når Esben Kjær selv bliver inviteret til at prædike i kirker, så taler han bl.a. om, at vi som mennesker skal kunne give slip på kontrollen og være med den magtesløshed, der er et menneskeligt grundvilkår, men som vi i høj grad forsøger at fjerne os fra i vores del af verden. For i takt med det øgede samfundsfokus på at tage ansvar for eget liv og muligheder, så er vi også begyndt at tro, at vi har langt mere indflydelse på livets tildragelser, end vi har. Vi er så at sige blevet gud i eget liv.

”Jeg er meget optaget af løgnen om, at vi har mere magt over livet, end vi har. Døden bliver så en meget brat opvågnen, hvor vi endelig indser, hvor magtesløse vi er. Men denne magtesløshed skal vi kunne rumme. For hvis vi prøver at være gud vores i eget liv, så ender vi uden magten over de ting, som sker, men vi har stadig ansvaret for det.”

Blandt andet derfor giver kirken – selvom den er fattig på traditioner og ritualer omkring de døde – alligevel mening.

”Død og sorg udløser en eksistentiel krise. Spørgsmålene om ”hvorfor skete det” og ”hvad er meningen med det hele”, hører også til i kirken, hvor tro jo netop er en måde at forholde sig til magtesløsheden på.”

”Man skal selv have oplevet at miste for at forstå enormiteten af døden”

Når Esben Kjær taler om kirken bliver det tydeligt, at Allehelgensgudstjenesten udgør et vigtigt kollektivt ritual, der giver mulighed for at synliggøre den sorg, der følger med at miste en elsket.

”Det faktum, at man sidder med en masse ligestillede, styrker magtesløshedens fællesskab, som vi er en forbandet del af. Der er meget fællesskab i døden og sorgen, og det er jeres arrangement et eksempel på. Sorgen skal have et udtryk. Også gerne offentligt, for sorg er et fælles anliggende.”

Tak for i år

Forældre & Sorg vil gerne takke alle, der deltog ved Allehelgensgudstjenesterne rundt om i landet. Vi var glade for at se så mange fremmødte efter en lang periode med nedlukninger og den digitale gudstjeneste, som vi arrangerede sidste år grundet corona.

Næste års Allehelgensgudstjenester bliver afholdt søndag d. 6. november 2022.

Om Esben Kjær

Esben Kjær er journalist og radiovært – og så er han som foredragsholder en stemme i sorgdebatten. Esben Kjær er bl.a. kendt for sit værtskab i DR-dokumentaren ”Kunsten at miste” og som forfatter til bøgerne ”Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet” og ”Døden – en overlevelsesguide”.

 

 

Vores website anvender cookies for at sikre dig en god oplevelse! Navigerer du videre på websitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage alle vores cookies.