For fagpersoner

Vi tilbyder undervisning i sorg, sorgreaktioner og kommunikation til fagpersoner, der har kontakt til forældre, som mister børn under 21 år.
Vi tilbyder også rådgivning til dig, som er fagperson. Du kan ringe til os på hverdage fra kl. 9 til 11 på nær tirsdag, hvor vi besvarer telefonen fra kl. 13 til 15, eller du kan sende en mail til kontakt@foraeldreogsorg.dk.


Undervisning af fagpersoner

Målet med undervisningen er at sikre, at forældrene møder fagligt kvalificeret personale, der er opdateret på den nyeste viden inden for forskning og metode i relation til sorg og krise.

Vi underviser bl.a. på uddannelser og efteruddannelser til jordemødre, sygeplejersker, læger og andet fagpersonale på landets hospitaler. Vores undervisning tager udgangspunkt i jeres behov, og de skitserede tilbud kan således ændres og vinkles i forhold til de problemstillinger, som I ønsker viden om.

I kan eksempelvis bruge vores undervisning til at:
  • få svar på konkrete spørgsmål om rettigheder, normal praksis og lignende.
  • få faglig sparring, f.eks. hvis der er er noget i mødet med forældrene, som du finder svært eller har brug for et nyt perspektiv på.
  • få information om den nyeste viden om sorg og sorgreaktioner.

  • Læs mere om undervisning og temadage her.

    Undervisning

    Sorg og krise

    Undervisningen tager udgangspunkt i nyeste viden om sorg og erfaringer fra vores forældrekontakt. I får kendskab til sorg og sorgreaktioner samt indsigt i, hvordan forældrene typisk oplever det at miste deres barn, og hvordan I bedst kan støtte dem.

    I undervisningen er der plads til at dele jeres erfaringer og spørgsmål og til at diskutere jeres konkrete forudsætninger og udfordringer, når I skal yde omsorg over for forældre, der har mistet.

    Hvis du ønsker at booke os til at undervise, eller hvis du har spørgsmål til indholdet, så kan du kontakte os via kontakt@foraeldreogsorg.dk.

    Varighed: 2 eller 3 timer
    Pris: 3.495 kr. (2 timer), 4.995 kr. (3 timer) (ekskl. transportomkostninger)

    Temadag

    Den gode omsorg

    Temadagen giver jer en grundig forståelse for, hvad forældre, der har mistet, kan have behov for i mødet med fagpersoner. I bliver præsenteret for den nyeste forskning og viden om sorg, og vi fortæller om vores erfaringer og faglige overvejelser.

    På temadagen får I en forståelse for forældre i sorg og krise, og vi arbejder konkret med jeres procedurer, og med hvordan I kan håndtere kommunikationen med forældrene.

    Hvis du ønsker at booke os til en temadag, eller hvis du har spørgsmål til indholdet, så kan du kontakte os via kontakt@foraeldreogsorg.dk.

    Varighed: 6 timer
    Pris: 6.995 kr. (ekskl. transportomkostninger)