Her er Forældre & Sorgs forslag til nationale tværsektorielle retningslinjer for alle sørgende

Af direktør Birgitte Sofia Horsten

I Forældre & Sorg ser vi altid meget positivt på tiltag, der kan forbedre forholdende for mennesker, som oplever dyb sorg, men desværre ser vi oftere og oftere, at de gode intentioner fra personer, som selv har stået i en livskrise, medfører lovgivning, som hverken er forankret i faglighed eller ekspertviden.

Faglig bekymring over borgerforslag

Den 23. august 2022 blev borgerforslaget ’Sorgberedskab til familier med hjemmeboende børn som pludseligt eller tragisk mister mor eller far’ oprettet, og selvom intentionen bag borgerforslaget er virkelig sympatisk, så finder vi indholdet bekymrende, fordi det ikke får sikret en hurtig og forsvarlig specialiseret faglig indsats for hverken børn eller voksne.

I stedet efterlyser vi (stadig) nationale retningslinjer for sørgende – for som det er i dag, så eksisterer der ingen formaliserede rammer for indsatsen overfor mennesker i sorg.

Hospitaler bør spille den vigtige rolle

Vi bliver bekymrede over, at borgerforslaget ikke lægger op til, at personalet allerede på hospitalet informerer de sørgende om deres muligheder for hjælp, og ikke allerede dér får dem henvist til et relevant specialiseret, fagligt tilbud.

Retningslinjer er allerede implementeret for forældre, der mister spædbørn

Indenfor området spædbarnsdød er hjælpen allerede formaliseret via Sundhedsstyrelsens ’Retningslinjer for svangreomsorgen’. Her bliver alle forældre, der mister i graviditeten, under fødslen eller umiddelbart efter, automatisk informeret om Forældre & Sorg og vores tilbud om gratis terapeutiske samtaler, forældrestøtte og rådgivning, som kan igangsættes inden for 1-2 hverdage.

I 2021 talte vi i Forældre & Sorg med 692 forældre, hvoraf langt mere end 80% hørte til området ’svangreomsorg’, så det er retningslinjer, der virker, der arbejder tværsektorielt og som bør overføres til alle andre sorgområder.

Sorg ved nærtståendes død er ofte alvorlig

Sorg er alvorligt, uanset om børn, unge og voksne dør uventet og alt for tidligt, eller når ældre pludselig står alene i livet. Og vi skal som samfund sikre, at alle pårørende tilbydes relevant specialiseret hjælp. Det må aldrig være op til de sørgende selv at skulle række ud i den sværeste tid.

Mennesker i dyb sorg må aldrig stå i den situation, at de selv skal tage initiativ og finde overskud til at få hjælp. De skal have hjælp inden for ganske få dage, og de må aldrig opleve, at der er flere måneders ventetid på terapeutisk hjælp – De sociale, økonomiske og psykiske konsekvenser kan være fatale.

Vi skal sikre faglig, specialiseret støtte – og allerede på hospitalet

I det konkrete borgerforslag foreslås det, at der kommer en sorgvejleder hjem til familien umiddelbart efter dødsfaldet.

Det bekymrer os, fordi sorgvejledere via deres uddannelse ikke er terapeutisk specialiserede til at hjælpe og screene mennesker i sorg, krise og potentielle traumer.

Dernæst kan vi i Forældre & Sorg ikke genkende hverken ønsket, behovet eller finde nogle faglige indikationer for, at sørgende ønsker/bør få en person hjem i privaten med henblik på at udvise/udøve støtte inden for 24 timer. Tværtimod giver de forældre, som vi i Forældre & Sorg taler med, udtryk for, at det vil være en ubehagelig og grænseoverskridende intervention. Og ser vi på det med faglige øjne, så er det vigtigt her at huske på, at vi har med mennesker at gøre, der står i en ulykkelig livskrise og formentlig ofte er i chok, og de kan derfor have svært ved at mærke egne grænser.

Sorg er meget alvorligt, og det bør, særligt i den første tid lige efter dødsfaldet, håndteres af professionelle med specifik viden på området og med speciale i at forebygge komplicerende sorgreaktioner.

Sørgende er glade for at kunne få terapeutisk hjælp og rådgivning inden for få dage

Vores erfaringer, fra de forældre som vi taler med, er derimod, at de finder det meget gavnligt og støttende, at de kan opstarte et telefonisk terapeutisk forløb hos Forældre & Sorg inden for ganske få dage, og derigennem modtage terapi og rådgivning i, hvordan de griber konkrete og praktiske situationer i hverdagen an nu og i månederne fremover. Både i forhold til egen sorg, forældrerollen, opstart på arbejde m.m. Bl.a. fordi det så sker i deres eget tempo, og uden de selv skal tage initiativ til at være opsøgende, skal ud ad døren o. lign.

Vi anbefaler derfor lignende modeller på alle sorgområder.

Forældre & Sorgs fire anbefalinger til nationale retningslinjer

Ingen må stå alene i sorgen, og alle sørgende skal gribes med det samme. Når et menneske dør, er det, eller kommer det ind til et hospital. Derfor er vores anbefalinger, at man allerede på hospitalet klarlægger hvilke tilbud, der er relevante.

Konkret anbefaler vi derfor fortsat at:

• den afdeling, hvor den døde er på, eller kommer ind på, skal sikre, at der tilkaldes akut krisehjælp, hvis det vurderes, at der er brug for det. (Det vil typisk være hospitalets psykolog, der kan komme og tale med de efterladte og lave en faglig vurdering af de efterladtes behov).
• den afdeling, hvor den døde er på, eller kommer ind på, skal sikre, at familien henvises til relevant specialiseret støtte. (Hvis det er et barn, der dør, kan det være Forældre & Sorg, der har specialiserede psykoterapeuter ansat, og hvor forældrene inden for ganske få hverdage kan få en tid, eller det kan være en psykolog, et af Kræftens Bekæmpelses specialiserede tilbud eller lign.)
• den afdeling, hvor den døde er på, eller kommer ind på, skal sikre, at andre aktører orienteres, i det omfang familierne ønsker det. (Er det f.eks. et barn, der dør eller mister en forælder, kan det være skole, daginstitution, sundhedsplejerske el.lign., som skal orienteres). Det skal også sikres, at de nærmeste pårørende får information om, hvordan de bedst støtter de efterladte.
• den afdeling, hvor den døde er på, eller kommer ind på, skal sikre, at familiemedlemmernes privatpraktiserende læge orienteres, så lægen kan kontakte familien efter otte uger for at sikre, at familien har fået den rette hjælp. Har de/den pårørende ikke allerede fået støtte og vejledning fra specialiserede aktører, så kan lægen eventuelt sikre henvisning, hvis det vurderes relevant.

Vi har tidligere fremlagt de fire punkter for Sundhedsudvalget i juni 2021 i forbindelse med et tidligere borgerforslag, og håber, at de fire punkter snart vil blive formaliseret og skrevet ind i procedurerne i alle regioner. På den måde griber vi mennesker i sorg på en faglig og forsvarlig måde, fordi vi sikrer, at de får hurtig, god og korrekt hjælp – så ingen, hverken børn eller voksne, efterlades alene i sorgen.