Kender du det, når tankerne bare kører rundt, og man ikke kan styre dem og bare føler sig overvældet? Det er vi mange, der gør! Og i perioder hvor vi er i sorg, oplever kriser og måske har oplevet traumatiske ting, så sker det oftere og kan virke endnu mere overvældende.

I denne artikel vil vi se lidt mere på, hvad det er, der sker, for vi tror på, at viden om tanker, følelser, handlinger og kropslige reaktioner kan hjælpe os til bedre at forstå og hjælpe os selv, når vi er i sorg.

Det er naturligt og sundt, at vi tænker, og det er nødvendigt for sindet, at vi tænker og reflekterer over det, vi oplever. Men nogle gange kan tankerne ”løbe løbsk” og i stedet for at hjælpe os til at strukturere og forstå livet, så overmander og overvælder tankerne os. Ofte kan vi i de tilfælde dele tankerne i to typer af tanker: Bekymringer for fremtiden og grublerier om fortiden.

Bekymringer og katastrofetanker

Bekymringer om fremtiden har tit ”katastrofe-karakter” fx; kommer jeg til at miste flere, som jeg elsker? Hvorfor er min mand/kvinde ikke kommet hjem endnu? Er der sket ham/hende noget? Bliver jeg nogensinde gravid igen? Hvad med vores økonomi, mit job mm? Og hvad er det for en fornemmelse i kroppen? Er jeg alvorligt syg? Eller andre tanker.

Og det kan være svært at stoppe katastrofetankerne, når man lige har oplevet, at det værste og mest utænkelige og smertefulde jo er sket. For når svære ting sker, så sker det ofte det, at det sted i hjernen, der gør os angste og årvågne hele tiden er vågent og på vagt, og forsøger at forudse katastrofer. Sindet gør det for at passe på os, men vi skal hjælpe sindet til at forstå, at det ikke behøver at være bange og på vagt hele tiden.

Nogle gange kan små øvelser og ”hjernepauser” hjælpe til at berolige og aflede sindet, men det er også vigtigt at vide, at det godt kan tage tid, før sindet igen har er helt i ro, og har fået tillid til, at verden er mest god. I de tilfælde kan det være godt at huske sig selv på, at det bare er tanker, de er ikke farlige, og det går over igen.

Nederst i artiklen er der forskellige forslag til både hjernepauser og måder du kan få et bedre overblik over dine tanker

Grublerier og skyld

Grublerierne om fortiden rummer ofte tanker og skyld i forhold til dødsfaldet; hvis jeg nu var gået til lægen før, eller hvis jeg havde insisteret på at blive undersøgt, hvis jeg ikke havde drukket det kaffe, hvis jeg ikke var løbet den tur, hvis jeg ikke havde tænkt de tanker, eller tusinde andre tanker, så levede hun nok endnu.

De fleste oplever også magtesløshedens skyldfølelser, i forhold til hvordan man er forældre til et dødt barn; holdt jeg hende nok? Mærkede jeg hende nok? Elskede jeg hende nok m.m.

Og for jer, der har skullet træffe et valg i forhold til jeres barn – enten at stoppe en respirator, afbryde graviditeten eller lignende – så kan skylden ofte nage længe og hyppigt, for det er jo nok en af de sværeste beslutninger, man som forældre, kan stå med; ”Gjorde vi det rigtige? Var hun virkelig så syg? Skulle vi have prøvet mere?” Og noget af det, der ofte kan holde de svære tanker i gang, er, at vi jo aldrig helt kommer til at kende til konsekvensen, hvis vi havde truffet et andet valg. Og det er det, som vi skal forlige os med.

Skylden er næsten altid et udtryk for den magtesløshed, vi står midt i. Du ville jo sikkert have gjort ALT, hvis du havde fået muligheden for at redde dit barn fra døden, den svære sygdom m.m. Men du fik ikke muligheden, og vi må som mennesker erkende, at vi er magtesløse over for døden.

Grublerier har det med at udmatte os, gøre os nedtrykte, og kan give os en skamfuld følelse af ikke at være gode mennesker. Men husk, at det også er modigt og godt at turde gå ind i de sværeste følelser og tale om og mærke efter, om man virkelig har skyld, eller om det blot er, fordi vi er faret lidt vild i vores følelse, eller en måde vi bebrejder os selv midt i magtesløsheden.

Når vi kaster lys på de svære følelser, som skyld og skam er, kan vi ofte få tankerne til nærmest at opløse sig selv. Særligt hvis vi gør det sammen med forstående og indsigtsfulde mennesker; måske kender du nogen, der er gode at dele tanker med, og ellers kan du bruge Landforeningen Spædbarnsdøds terapeutiske rådgivere. De er vant til at tale om præcis disse ting.

Så hvad kan du gøre når du bliver overvældet; hjernepauser og spørgsmål til dig selv

Når tankerne overvælder dig, kan det være godt at tage en ”hjernepause” for at berolige dit sind, tanker og din krop.

Her i modellen har vi samlet forskellige måder. Vælg f.eks. 2, og prøv dem hver dag den næste uge, og se, hvad der sker.

Spørgsmål du kan stille dig selv, så du får lidt ro på tankerne

Inden for den metakognitive teori arbejder man også blidt med at give det enkelte menneske kontrollen tilbage over tankerne, så man ikke så let lader sig føre med og overvældes.

Tanker som toge, der kører forbi

Tanker lader sig ofte ikke styre – det, som vi kan styre, er, hvad vi gør med tankerne; går vi ind i alle tanker, eller skubber vi dem nogle gange lidt væk og siger til os selv ”det må vente lidt, lige nu vil jeg ikke gå ind i de tanker”. Vi behøver jo ikke at tænke alle tanker, der farer gennem vores hoved. Forestil dig f.eks., at du står på en togstation, hvor tankerne er som toge, der kører forbi; du bestemmer selv, om du hopper på toget, eller om du lader det køre forbi og venter på et andet tog.

Få overblik over dine grubleri- og bekymringstanker

Føler man sig overvældet af tankerne, kan man f.eks. stille sig selv følgende spørgsmål for at få lidt mere overblik over tankerne:

• Kan jeg ændre noget ved at tænke disse tanker? Hvis nej, så lad tanken være – hvis ja, så beslut hvad du vil gøre. Tænker du f.eks. hele tiden på, om du mon vil blive gravid igen, så vil tanken jo ikke ændre noget, men det kan være, at du i stedet skal beslutte at kontakte din læge/gynækolog for at få talt om fremtidige muligheder. Når du så har besluttet, hvad du vil børe, så lad tanken ligge.
• Får jeg noget positivt ud af disse tanker? Hvis tanken gør dig glad er det fint, men gør den dig nedtrykt, kan det være vigtigt at være lidt opmærksom på, hvor mange bekymrende tanker man har, og om de ændrer ved noget (jf. ovenfor).
• Hvornår kommer tankerne oftest til mig? For nogle kan det være at tankerne ofte kommer, når man vågner om morgenen, og det kan derfor være en god idé hurtigt at komme ud af sengen og foretage sig noget, der blidt kan aflede tankerne.
• Hvor lang tid bruger jeg hver dag på disse tanker? Hvis du f.eks. opdager, at du bruger fem minutter om dagen på de bekymrende tanker, er det måske ok. Men er det flere timer om dagen, så kan det være en god idé at tale med vores terapeutiske rådgivere eller andre, der kan hjælpe dig til at få forløst og struktureret nogle af tankerne. Husk, det er hårdt at bekymre sig så meget, og det kan blive en negativ spiral, der dræner, det i forvejen lille overskud du har.

For nogle hjælper det også at beslutte sig for f.eks. kun at tænke på de svære ting et bestemt tidspunkt hver dag. Det kunne være hver aften mellem kl 20:00 og 20:20. I de tyve minutter må man tænke alt det man vil, men ikke ellers.

Kan du kende dig selv i ovenstående, og har du brug for hjælp og rådgivning, så husk, at du kan ringe til terapeuterne hos Forældre & Sorg. Du kan ringe på telefon 3961 2451. Du kan også sende en mail på forening@spaedbarnsdoed.dk

Har du lyst til at læse mere om det metakognitive, så kan vi f.eks. anbefale Pia Callesens bog ”Lev mere, tænk mindre”, der kan lånes på biblioteket eller købes der, hvor du plejer at købe dine bøger.