Hvad hvis Mors Dag også er din dag?

Hvad hvis mors dag også er din dag, selvom moderskabet er udeblevet?

Skrevet af Abelone Tholstrup Stein – indehaver af www.EtAndetLiv.dk

Mors dag kan være en hjerteskærende reminder om, at du ikke blev mor… Mors dag kan også være en fejring af din egen mor, andre mødre, eller blot kvinder. En fejring af livslang moderlig omsorg, hårdt arbejde og støtte. Eller hvad med, at mors dag bliver en fejring af din egen indre mor. Din egen moder natur, som tager sig af den lille pige indeni. Med andre ord, en dag for medfølelse og selvomsorg.

At tage vare på sig selv – også når livet blev anderledes end ønsket

Rigtig mange kvinder, hvor moderskabet udebliver, glemmer at tage vare på sig selv. I stræben efter at lykkes med at blive mor, bliver fysik og psyke tilsidesat for at lykkes med, hvad der for mange fremstår, som det eneste rigtige, “meningen med livet”, nemlig at blive forældre. Det indre og ydre pres på at lykkes med moderskabet er så stort, altoverskyggende og dominerende, at det eneste lys og håb, der titter frem i processen er at blive ved, kæmpe hårdere, gå længere, overskride grænser, flere grænser og bide tænderne endnu hårdere sammen for at lykkes med eget barn i sin favn. Konsekvenserne af denne rejse, som for mange står på i årevis, er både barsk og umenneskelig.

Min historie

Jeg var selv tavs om mit forsøg på at blive gravid. Jeg var flov over min alder (40+) og over ikke, at lykkes, som den seje og stærke kvinde jeg så mig selv som. Ikke hende der satte sig ned, græd og fortalte, at hun var bange for ikke at lykkes med at blive mor. Den tavshed gælder rigtig mange – og jo længere der går, jo mere bliver tavsheden til en mur, med byggesten fra både skam og skyld.

I kampen for at blive mor skærpede jeg fokus på overlevelse. Overlevelse er lig med at blive gravid og mor. Overlevelse betød for mig også ofring af basale behov og nedlukning af følelser. Alt sammen med det formål at lykkes med en graviditet og et barn. Konsekvensen blev en krop og en psyke, der tilsidesatte elementære behov, så som lystdreven sex, madglæde og livsudfoldelse. Alt sammen var det med til at styrke mit skjold, muren, i håbet om, at det vil være et boldværk mod at mærke, føle, se og høre. Skjoldet blev båret af angst og frygt for fremtiden.

Muren blev desværre også en barriere overfor omverdenen, en mur jeg kunne gemme mig bag ved, men også en mur, der forårsagede ensomhed og en voksende smerte indeni.

Et Andet Liv

Men sådanne behøver det ikke være

Det blev tydeligt for mig, hvor negativt det var at leve på denne måde. Jeg ville være lykkelig og have et godt liv, selvom jeg måtte opgive drømmen om at blive mor til mine egne børn. Men da jeg begyndte at søge hjælp, viden og indsigt i hvad man går igennem som kvinde/mand, når drømmen må opgives, var der nærmest intet. Det førte til at jeg besluttede at gøre det til min mission at skabe noget vigtigt, der med faglig viden og støtte kunne guide andre. Og dermed blev ”Et Andet Liv skabt – https://etandetliv.dk. For jeg vil sikre, at alle får muligheden for at leve et dejligt, levende, kærligt liv også.

Nedenfor er en illustration over konsekvenser ved ufrivillig barnløshed og permanent ufrivillig barnløshed.

Det er mit ønske, min mission og mit håb at vælte muren, at skabe opmærksomhed og viden om det livsvilkår det er at leve, som permanent ufrivillig barnløshed. Jeg ønsker at bryde tabu om barnløshed og sætte området på dagsordenen. Jeg ønsker at vise, at det er muligt med et stærkt og meningsfuldt liv uden egne børn.

Jeg vil gerne derhen, hvor den barnløse bliver mødt med respekt og anerkendelse for den lange rejse mod realiteten – at det ikke skulle lykkes at blive forældre. Jeg vil derhen, hvor vi samarbejder på tværs for at løfte opgaven og taler åbent om livsvilkåret barnløshed. Missionen er illustreret nedenfor.

Fem afgørende redskaber for at komme videre i livet – Et andet liv!

1. Sorgbearbejdelse. Bearbejdelse af sorgen er afgørende for at sætte sig fri, give slip, finde ro til en fremtid og et liv uden egne børn. Hvad enten det er igennem en psykolog, terapeut, skrive, male, danse, eller hvad nu for redskaber der giver mening for dig. Vigtigt er det, at motivationen til arbejdet med sorgen er viljen og modet til at gå ind i sorgen og gennemgå den. Vi skal alle opleve sorg. Sorg er en værdifuld følgesvend i livet.
2. Mødes med ligesindende. Det har stor værdi at mødes med ligesindende. Opleve at du ikke er alene. Erfare, at dine følelser ikke er forkerte, onde eller frygtlige. Opleve støtte, forståelse og spejling i mødet med ligesindede, der har gået samme barske vej som dig. Mødet med ligesindede, er også vejen til erkendelse og dermed en vej til at give slip og åbne op for nyt liv og energi i din krop og sind. Mødet med dine medsøstre er muligheden for ligeværdig deling og inspiration til dit videre færd.
3. Tag arbejdshandsken på. Du får ikke kærligheden serveret i dit skød. Du bliver ikke automatisk inviteret ind i samfundets sociale fælleskaber, om det så er mødregruppe, institutionerne eller foreninger, da mange af disse er bygget op omkring børnefamilien. Højtider og traditioner hjælper dig hellere ikke på vej, når livet er uden egne børn. Din retning i livet er ikke formet, foret eller på anden vis dikteret. Du er fri til at forme livet selv. Selvom du i første omgang ikke ønsker denne frihed, for du vil hellere være bundet af kærligheden til dit barn og dermed vist en vej i livet. Du skal finde din egen vej. Du skal finde din indre trods, din frie fugl, dit mod, din lyst til at gå på opdagelse og udsøge nye veje. For det er nødvendigt for at finde din vej i livet. Det er frihedens og mulighedernes vej. Du skal selv finde den, hvilket kræver, at du tager arbejdshandsken på og sætter den ene fod foran den anden. Et modigt skridt ét ad gangen.

4. Åbne op og vise sårbarhed. Det er afgørende for dine skridt videre i livet, at de går hånd i hånd med et åbent hjerte, da det åbne sind og hjerte er indgangen til ny energi, kærlighed og glæde. Du skal turde smide masken og skjoldet, invitere din omverden indenfor. Fra et nænsomt, ærligt og ikke dømmende sted, skal du lade paraderne falde, vise sårbarhed. Ønsket skal være, ikke mere at bære hele sorgen og smerten alene. Ønsker skal være medfølelse og ikke medlidenhed eller medynk. Sidstnævnte kan offergøre og dræne, hvorimod medfølelse kan opbygge.
5. Egen omsorg. Du fortjener kærlighed, omsorg, støtte, frihed, lykke! Det gør vi alle. Første skridt er at tage dig selv i hånden. Find din indre mor frem. Hende der har uanede mængder kærlighed og omsorg på lager. Start med dig selv, først for. Giv dig selv tid til nydelse, forkælelse fra et kærligt sted. Det sted, som giver dig energi. Giv det fra det sted, hvor medfølelsen bor.

Seje, smukke, livserfarne kvinde.

Mors Dag er også din dag. Din egen omsorgsdag!

Netop du fortjener at blive fejret!