Når sex og gode samtaler ikke kommer af sig selv

Om parforhold i sorg

Når man har mistet et barn, er i sorg eller oplever andre store kriser i livet, påvirker det ofte vores helt tætte relationer og parforhold. Er I et par, der har mistet et barn, vil I måske opleve, at alt forstærkes; når I er nære, er I endnu mere nære, end I plejer, og er der udfordringer, kan de nærmest opleves helt uoverskuelige. Det er naturligt, men det kan bestemt opleves udfordrende midt i sorgen ikke at føle samme tryghed og nærvær fra hinanden. Måske kan I sætte ord på, og måske kan I ikke sætte ord på. Måske forstår I hinanden, og måske oplever du din partner ikke forstår dig – eller omvendt – eller I oplever måske udfordringer erotisk; forskellige behov for – og lyst til – sex og erotik.

Og det hele kan føles som en spiral, der går nedad og bare skaber øget afstand midt i sorgen.

I kan stoppe den negative spiral

Men spiralen kan stoppes, og I kan finde ind til hinanden igen, hvis I begge er villige. For at få løst op for den spiral kan det være vigtigt både at være nysgerrige på hinanden og sorg generelt, og det kan være en god idé at prøve forskellige ting (se listen med ”Parforholds-boostere” nederst i artiklen). Prøv at udføre et par af øvelserne, også selvom det kan føles mærkeligt pludselig at skulle bruge en plan for at få parforholdet på skinner igen.

Når sorgen ikke er ens

Som med alle andre følelser er sorg heller ikke en følelse, der opleves ens. Vi taler ofte med forældre, der oplever sorgen og tabet vidt forskelligt. Faktisk er der vel ikke et eneste parforhold, der ikke oplever forskelle og små eller større udfordringer, også når vi er i sorg.

Måske oplever den ene stor sorg, savn, længsel og har svært ved at overskue at have mistet barnet, mens partneren ikke oplever så stor en sorg. Nogle gange (f.eks. ved sygdom og provokerede fødsler) kan den ene part måske tværtimod opleve en lettelse over, at graviditeten blev afbrudt.

Vi oplever også, at der kan være forskelle, i oplevelsen af hvad der er mistet. Den ene part oplever at have mistet et barn, mens den anden måske slet ikke nåede at opleve det som et barn – og heller ikke sig selv som forælder. I de tilfælde kan det være svært at forstå og nå hinanden, og den, der oplever at have mistet mest – eller at have følelser og reaktioner, der ”fylder” mest, kan opleve sig ensom og alene i sorgen, hvor den anden part ofte i stedet bekymres over, at den anden har så stærke reaktioner.

Husk, I behøver ikke at have samme oplevelse og følelse for at være der for hinanden. Det er ok, at den ene er i sorg, mens den anden ikke er. Sorg og følelser er ikke noget, vi kan præstere, det er noget der ”er”. Men vær nysgerrige på hinanden, spørg, lyt og vær interesserede i at prøve at forstå, hvordan den anden føler og oplever, og især hvad den anden har brug for.

Når den ene forløses ved at se tilbage og den anden ved at se frem

Ofte er det sådan i parforhold, at den ene part finder mere trøst i at tænke på jeres barn og tale om ham eller hende, se på billeder og minder, mens den anden part måske oftere har brug for en pause og hellere vil se fremad, planlægge, hvad der nu skal ske, have projekter i hus eller have og måske tage ”pauser”, hvor I går ud og spiser, ser andre mennesker og optages af noget helt andet.

Begge dele er måder at agere i sorgen på – men har man brug for at se tilbage og tænke på barnet og se på minder, kan det føles ensomt, hvis den anden part hellere vil fokusere på fremtiden, projekter med hus eller have, se venner, gå ud, eller hvad det kan være. ”Jeg følte mig så alene, min kæreste ville gerne flytte fokus og se fremad, det ville jeg også, men jeg havde også brug for at se på billederne af vores barn. Det var jo det eneste, jeg havde, det eneste sted jeg rigtig følte mig som forælder. Det gjorde mig glad at se på billederne, også selvom jeg næsten altid også græd.”

Men også omvendt; har man brug for at fokusere på de handlemuligheder, der er i sorgen, og se fremad, kan det være overvældende at skulle tages tilbage til tiden og dagene, da I mistede, og man kan måske opleve at blive bekymret for sin partner og være bange for om ens partner ”sidder fast” i sorgen eller ”dyrker sorgen”. ”Det var svært og gjorde ondt, når min kæreste ville se på billeder igen. Jeg havde simpelthen ikke brug for at træde ind i det rum, jeg havde brug for at gøre noget andet, føle, at jeg kom videre i livet og ikke blive holdt tilbage. Samtidig kunne jeg også mærke, at jeg blev bekymret. Sørgede min kæreste for meget? Var det overhovedet sundt?”

I de tilfælde kan det være vigtigt for jer at vide, at begge dele er sorg. Den ene af jer forløses blot mest via det, der hedder et tabsorienteret fokus (hvor man ser tilbage, tænker på barnet og mindes), mens den anden af jer forløses via det, man kalder et reetablerende fokus – altså at se frem af tænke ”når dette er sket, hvad er så vigtigt for os, hvad har jeg brug for”.

Ingen rigtige eller forkerte måder at sørge på

De fleste af os pendulerer mellem de to fokusområder over en dag; nogle gange er vi i tankerne tilbage og tænker på vores barn, på det der skete, vi er måske også fyldt med skyld over det, der skete, skam over at have mistet barnet. Og andre gange tænker vi på, hvornår vi vil tilbage til arbejde, hvad vi har brug for fra vores venner/familie, om vi har lyst til at mødes med familie/venner, hvor der er andre børn, eller noget helt andet. Tankerne veksler mellem fortid/nutid/fremtid – sådan er sorg.

Der er ingen rigtige eller forkerte måder at sørge på, men det kan være svært, når store forskelle i sorgen bor under samme tag. Og måske kan det være inspirerende for jer at læse noget om sorg, f.eks. her: https://foraeldreogsorg.dk/om-sorg/ Måske er I bekymrede for jeres partner, hvis I er det, så husk, at I altid kan kontakte den terapeutiske rådgivning. Se information nederst i artiklen.

Når I reagerer på forskellige tidspunkter

”Det er svært at græde samtidig, når han begynder at græde, er det, som om mine tårer automatisk stopper, så jeg kan trøste og holde om ham.” Sådan forklarede en mor det, og det er en reaktion, mange par m/k oplever; at det er svært at græde samtidig. Vi har nærmest et instinkt, der gør, at vi regulerer os og passer på hinanden.

Nogle gange er vi bevidste om det, og andre gange mærker vi det ikke. Der er også nogle, der reagerer flere måneder, måske et halvt år, efter tabet. ”Pludselig en dag brød jeg bare helt sammen, det var næsten, 5 mdr. efter vi mistede hende. Først forstod jeg det ikke. Men set i bakspejlet tror jeg, at jeg først gav mig selv lov til mine følelser og min sorg, da jeg fornemmede, at familien fungerede, og både min kæreste og jeg var tilbage på arbejde. Så turde jeg endelig give slip,” som en anden forælder fortalte.

Det, der så er vigtigt, er ikke nødvendigvis, hvornår I giver jeg selv plads, men at begge parter både får – og finder – plads til gråden og sorgen og ikke føler, at den skal holdes tilbage.

Hvad kan I gøre?

Her er en række af forslag til øvelser, I kan lave sammen. Lad jer inspirere af øvelserne og find evt. selv på nye.

Parforholds-boostere

• Først og fremmest skal I beslutte jer for, at I vil sætte tid af og gøre jeres bedste. Man kan ikke tvinge hinanden til det, så find først og fremmest ud af, om I begge vil.
• Sæt tid af til at lytte. Afsæt f.eks. 30 min tre aftener om ugen, hvor I vil lytte. Her kan I skiftes til at fortælle, hvordan I har det, hvad der har fyldt jeres tanker i løbet af dagen, og hvad I har brug for. Når person A fortæller, må person B kun stille opklarende og nysgerrige spørgsmål – og altså ikke kommentere. Sæt en alarm, og når de 15 minutter er gået, skifter I.
• Hold ”date-night” eller bare en ”halvtimes-date” et par gange om måneden. I kan f.eks. spise god mad (eller bare noget nemt og hyggeligt med et par tæpper over jer i sofaen), se en film (eller bare et hurtigt afsnit af en serie), snakke om ting, der gør jer glade, der er vigtige, mål I har sammen, hvor I gerne vil være i livet om fem år (fortsæt selv listen) eller gå en tur sammen.
• Giv hinanden skuldermassage – først 10 minutter til den ene og så 10 minutter til den anden. Det kan virke som en skør ting – men berøring er altid rart for vores nervesystem, og som en kvinde sagde for nylig: ”Når jeg står bag ham og masserer de ømme skuldre, kan han ikke se, at jeg ikke lytter til, hvad han siger” J Og helt ærligt – hvem gider at være irriteret på en, der lige har masseret ens skuldre?
• ”Hvorfor forelskede jeg mig i dig”-øvelsen. Afsæt f.eks. 20 minutter, hvor I hver især skiftes til at fortælle, hvorfor I forelskede jer i hinanden. I må (selvfølgelig) kun sige positive ting.
• Hvis det er svært at være erotiske og seksuelle med hinanden, efter I har mistet/født, så beslut jer for at tage små skridt. Prøv f.eks. blot at se hinanden i øjnene 1 minut, at kysse hinanden dybt 30 sekunder, at ligge helt tæt og bare holde om hinanden i 10 minutter, at kærtegne hinandens kroppe ude at berøre de særligt erotiske steder i 10 minutter. Målet er ikke, at I skal ende med at have samleje, men at I skal være nære.

Konstrueret nærvær

Fælles for mange af de øvelser, vi har nævnt her, er, at de er ”konstruerede” – altså I konstruerer et positivt rum, en positiv samtale, konstruerer en date-night eller en kærlig kropsstund.

Og mange af jer vil måske bremse, og tænke: ”Niks – jeg gider ikke. Nærvær i vores forhold skal komme naturligt og ikke være konstrueret”.

Men prøv alligevel at lave en af øvelserne. ”Det solen kaster sit lys på vokser,” siger man, og det samme gælder for relationer, det, I bruger energi på, forstærkes. I kan vælge at fokusere på udfordringer, eller I kan vælge at plante en lille spire af noget nyt og kærligt.

Prøv f.eks. at mærke, hvad der sker inden i jer, hvis I har brugt en halv times tid på at massere hinanden og fortælle hinanden, hvad I forelskede jer i.

Øvelserne ”fikser” ikke jeres parforhold, men de kan give jer et pusterum, hvor I kan finde tilbage til alt det, der virker for jer. En lille positiv stund.

Hvis I vil vide mere

Har denne artikel gjort jer nysgerrige efter at vide mere om sorg og parforhold, så I bedre kan støtte hinanden, så kunne det være en god idé at deltage på vores Sorgseminar, der netop har fokus på viden, værktøjer og samtaler, så I kommer bedre rustede hjem.

I kan læse mere her https://foraeldreogsorg.dk/tilbud/sorgseminar/

I er også velkomne til at ringe ind og tale med os, hvis der er specielle emner, I gerne vil dykke mere ned i. Vi står altid gerne parat med idéer til litteratur, nye måder at se det på m.m.

Brug os endelig. Vi kan kontaktes på 3961 2451 eller på forening@spaedbarnsdoed.dk