Hilsen på Mors Dag – Nogle mødre har et barn, du ikke kan se
Fra: 100 kr.
Søndag d. 10. maj 2020 er det Mors Dag.
Kender du en mor, som har mistet sit spædbarn, og ønsker du at markere Mors Dag overfor hende, så har du mulighed for at sende en hilsen og en økonomisk donation til Landsforeningen Spædbarnsdød.
På den måde får din hilsen betydning, for den mor du kender, og du støtter Landsforeningen Spædbarnsdød og det arbejde, vi hver dag gør for familier, der har mistet.
Når du sender en hilsen, får moderen et brev med posten, hvori der står, at du i anledningen af Mors Dag har doneret et beløb til Landsforeningen Spædbarnsdød. Det er muligt at skrive en personlig hilsen, der også vil fremgå.
Hvis du ønsker at sende en hilsen på Mors Dag, til en mor du kender, skal du skrive modtageradressen, vælge et beløb du vil donere; 100kr eller 200 kr., evt. skrive en personlig hilsen og trykke på ’Donér nu/Tilføj til kurv’.
Porto koster 50 kr.
OBS – Vi sender hilsnen mandag d. 4 maj, derfor skal du senest morgen d. 4. maj kl 8, have afgivet din bestilling, ellers kan vi ikke garantere, at din hilsen når frem inden Mors Dag.
Tak fordi du støtter!