Støt med arv – betænk os i dit testamente

Når du indskriver en donation til Forældre & Sorg i dit testamente, så er du med til at sikre, at vi fortsat kan tilbyde gratis terapeutiske samtaler til de mange forældre, som hvert år mister deres barn. Selv en lille del af din arv kan du være med til at gøre en stor forskel.

Hvis du ønsker at donere hele eller en del af din arv til Forældre & Sorg, så skal du oprette et testamente. I testamentet kan du stort set selv bestemme, hvem der skal arve efter dig.

Vær opmærksom på, at du ikke kan testamentere den del af din formue, som falder under loven om tvangsarv, til Forældre & Sorg, da den tilkommer ægtefælle, børn og børns efterkommere. Resten af arven kan du frit bestemme over. Hvis du ikke er gift eller har levende efterkommere, så kan du donere enten en del af eller hele din arv til Forældre & Sorg.

Vi samarbejder med virksomheden Dokument 24, og her kan du oprette et testamente gratis, når du samtidig indskriver en del af eller hele din arv til os.

Sådan gør du

  • Først oprettes testamentet ved at svare på 12-15 spørgsmål online.
  • Herefter får du straks testamentet fremsendt pr. e-mail.
  • Testamentet printes og skrives under.

Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning, så kan du ringe eller skrive direkte til Dokument 24. Det koster dig ikke noget.
Du kan oprette dit testamente her.