Tværfagligt sikkerhedsnet så ingen forældre står alene, når de mister et barn 

Af direktør Birgitte Horsten

 

At miste et barn er nok den største sorg, vi kan opleve som mennesker, og en sorg der mildt sagt slår de fleste af os omkuld for en kortere eller længere periode. Derfor er det så vigtigt, at der er et sikkerhedsnet under familierne, der passer på dem og sikrer både terapeutisk støtte, hjælp til at vende tilbage til arbejde, støtte til parforholdet, netværk mellem de forældre, der har mistet, information om hvordan man søger sorgorlov og ikke mindst medvirker til at sikre omsorgen for de søskende, der måtte være eller komme i familierne.

Det er et sikkerhedsnet, der går på tværs af den private og offentlige sektor og på tværs af de organisationer, som i det daglige arbejder med de berørte familier.

Og det sikkerhedsnet eksisterer heldigvis allerede. Det er det sikkerhedsnet, der f.eks. sikrede, at vi sidste år fik henvist omkring 500 familier fra hospitalerne til gratis, terapeutisk støtte hos os. Og det er det sikkerhedsnet, der gør, at vi hvert år taler med pårørende og arbejdspladser, og at vi underviser og rådgiver rigtig mange fagpersoner, både jordemødre, sundhedsplejersker, læger m.m.

Der har manglet støtte til forældre, der mister større børn

Men er vores sikkerhedsnet godt nok? I Forældre og Sorg er vi ved at se de dele af sikkerhedsnettet igennem, der vedrører os. Vi gransker alle vores tilbud, og er i løbende dialog med alle vores tværgående samarbejder, herunder hospitaler, sundhedsplejersker m.m. for at sikre, at der ikke er huller.

Vi ved, at et af de steder, der har manglet støtte og en helhedsorienteret indsats, er i forhold til forældre, som mister større børn. En opgave vi i forbindelse med de seneste finanslovsforhandlinger fik tildelt 7,5 millioner kroner til at løfte – For selvfølgelig skal de sikres samme støtte, som vi altid har givet forældre, der mister spædbørn.

Det medvirker vi nu til, for alt for mange forældre, der har mistet større børn, har oplevet ikke at blive grebet (Læs f.eks. interviewet med Pernille Møller, der med sit borgerforslag sikrede sorgorlov til alle forældre, der mister større børn).

Det unikke tværsektorielle samarbejde

Sammen med den offentlige sektor skal vi sikre, at alle afdelinger på hospitalerne tilbyder forældre, at de henvises til os, så de kan få gratis, specialiseret, terapeutisk støtte inden for få uger, at politiet, i de tilfælde hvor de er indblandet, kan udlevere materiale til forældrene og at der følges op, at sundhedsplejerskerne orienteres, at forældrene får information om relevante patientforeninger, at skolelærere og pædagoger ved hvordan de skal agere m.m.

Det gør vi allerede, og det skal vi blive ved med. For det er altid vigtigt, at vi som fagpersoner arbejder på tværs, og at vi ser vores tilbud og manualer efter i sømmene, så ingen familier kan falde igennem.

At støtte uden at overtage ansvaret og agere

I disse dage tales der om det borgerforslag (fremsat af Louise Holm, der har mistet sin datter), som sætter fokus på sundhedsplejerskernes vigtige rolle, når en familie mister et barn. Og det kan være svært at overskue alt, når man står midt i sorg og kaos. Men det, forældrene generelt fortæller os, er, at de er glade for selv at kunne agere, selv at kunne gøre noget, men at de ikke altid kan overskue det hele. Derfor er det så vigtigt, at der er en (og det vil typisk være en af de terapeutiske rådgivere hos os eller sundhedsplejersken), som taler med familierne, og sikrer, at de får den relevante støtte og information, og kan guide forældrene.

Men vi skal ikke overtage ansvaret, og vi skal ikke begynde at agere for forældrene. Det har ingen voksne mennesker gavn af, og der er ingen fagperson, der præcis kan mærke hvad den enkelte har brug for, så det vil meget vel kunne medvirke til at spænde ben for et godt sorgforløb. Selv i den største sorg har vi brug for at mærke, at vi kan træffe valg og agere selv. For os og for vores afdøde barn.

(Borgerforslaget vedrører kun forældre, der mister spædbørn, men vi vil selvfølgelig arbejde for, at man sikrer samme hjælp til alle forældre, der mister et barn op til 21 år, og at et tilbud fra sundhedsplejerskerne er ens, uanset hvor i landet man bor).

Tak til de forældre, der har stået frem

Vi er glade for muligheden for, at der fremsættes borgerforslag, både fordi det skærper politikernes fokus og kan gøre vejen lettere til konkrete lovforslag, og ikke mindst fordi det også er med til at skabe viden og forståelse blandt borgere omkring de udfordringer, som man står med, når man mister sit barn.

At dele sin historie og at fremsætte borgerforslag har inden for vores område været med til at sikre orlov til fædre og i det hele taget skabt opmærksomhed på fædres sorg (Tak Morten Johnsen). Mortens historie kan blandt andet læses I bogen “Tabet”,  af Le Gammeltoft og Marie Nørgaard, der udkom i februar 2020. Ligestilling, så alle forældre – og ikke kun forældre til spædbørn – fik ret til sorgorlov fra 22. uge og op til barnets 18. år (Tak Pernille Møller) og nu også at vi får mulighed for at sikre et ensartet tilbud fra sundhedsplejerskerne til forældre, der har mistet et barn (Tak Louise Holm).

Tak fordi I alle har haft modet til at stå frem, dele jeres sorg og fortællingen om jeres børn. Og tak fordi I har sat fokus på at sikre bedst mulig støtte til forældre i sorg, og fordi I tænker på de forældre, der desværre følger efter jer.

Vores website anvender cookies for at sikre dig en god oplevelse! Navigerer du videre på websitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage alle vores cookies.